Forsvarsanlæg i Nordsjælland

Af Bjørn Verstege

Ved krigens slutning havde tyskerne etableret en del forsvarsanlæg langs Nordsjællands kyster og desuden foretaget andre forholdsregler mod en allieret landgang på Kattegatskysten. I det følgende en det hensigten at se nærmere på disse anlæg og den tyske krigsledelses grunde til at anlægge dem.

Kystbatteriet i Hornbæk, forår/sommer 1940

Allerede få dage efter besættelsen besluttede tyskerne sig for at opføre et kystbatteri ved Hornbæk, som sammen med en netspærring tværs over Øresund lidt nord for HH-færgernes sejlrute kunne lukke indsejlingen til Sundet.

Batteriet, som blev færdigt den 17.6. 1940, bestod af 4 x 12 cm. kanoner, Kort efter færdiggørelsen blev mandskabet dog beordret til at gøre tjeneste i Norge, mens batteriet i Hornbæk blev efterladt med en mindre styrke til bevogtning og vedligeholdelse.  Ikke længe efter må nogen i den tyske ledelse have undret sig, for snart ankom en mindre styrke på 30 md. maineartillerister, som satte batteriet i stand til at skyde med 3 af sine kanoner. [i] Batteriet kom siden op på fuld bemanding og var i drift indtil kapitulationen.

Radaren på Gilbjerg Hoved, august 1944

Foto:Freya-radaren op marineradarstation på Gilbjerg Hoved

Freya-radaren op marineradarstation på Gilbjerg Hoved

Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv


Foto:Den kraftigste radar på Gilbjerg Hoved marinestation, model Würzburg-Riese

Den kraftigste radar på Gilbjerg Hoved marinestation, model Würzburg-Riese

Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

 

Som led i en generel styrkelse af det tyske radarsystem i Danmark i kølvandet på landgangen i Normandiet den 6. juni 1944, opførtes et stort radaranlæg på Gilbjerg Hoved.  Anlægget bestod af to radarer, et ældre apparat af model Freya, og et helt nyt ved navn Würtzburg Riese, som havde en rækkevidde på 40-60 km, idet der dog var flere rapporter om, at radaren kunne observere en mastetop, så snart den viste sig over horisonten op til 80 km væk.

Denne radar blev erklæret operationel den 17. 8. 1944. [ii] .

Fem nye kystbatterier 1944-45

Nogenlunde samtidig med, at den nye radarstation på Gilbjerg Hoved blev taget i brug, begyndte den tyske ledelse at overveje, hvad hensigten var med de store styrker, som man vidste, at de allierede styrker havde stående i Sydengland. Hvor skulle de sættes ind, hvis de ikke skulle bruges som forstærkning på de styrker, der allerede befandt sig i Frankrig?

En mulighed, som man ikke kunne afvise, var, at de ville blive benyttet til endnu en invasion, denne gang i Danmark. Den jyske vestkyst var ganske vist spækket med svære kystbatterier, men den jyske østkyst og Nordsjællands kyst lå næsten ubevogtet hen. En ny nordfront i Danmark ville komplicere den i forvejen ikke alt for lyse strategiske situation, så selv om tyskerne stillede sig tvivlende over for, om de allierede faktisk havde til hensigt at gå i land i Danmark, turde man ikke lade være med at øge kystforsvaret af de mest oplagte områder, herunder Nordsjællands kyster.

Der blev fra midten af november 1944 og frem opført batterier følgende steder: [iii]

Spodsbjerg ved Hundested,  2 x 12 cm kanoner,

Salgårdshøj ved Tisvildeleje, 4 X 7,5 cm panserværnskanoner

Hesbjerg ved Munkerup, 4 x 15 cm kanoner

Helsingør, 4 x 8,8 cm flak (antiluftskytssbatteri)

Nivå, 4 x 7,5 cm panserværnskanoner.

Foto:Tysk 75 mm kanon på kystbatteriet ved Salgårdshøj, Vejby Strand

Tysk 75 mm kanon på kystbatteriet ved Salgårdshøj, Vejby Strand

Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

For at give et indtryk af, hvilket udstyr batterierne kunne være forsynet med, skal det nævnes, at der ved en inspektion efter befrielsen blev fundet følgende udstyr på Spodsbjergbatteriet: [iv]

 

                      2 x 12,7 cm kanoner

                      3 x 37 mm flak (tvilling)

                      1 x 20 mm flak (firling)

                      1 projektør, 150 cm i diameter

                      1 ildlederstation med pejleapparat,

                      1 stk. reliefkikkert

                      1 kraftanlæg med motor, 220 volt, 10 amp.

1 fjernstyringsapparat,

20.000 stk. ammunition, forskellig slags.

Torpedobatterier, efteråret 1944

Til yderligere sikring af indsejlingen til Øresund anlagdes i efteråret nogle torpedobatterier på stranden nord for Helsingør samt på en tværmole i Helsingør Nordhavn. [v]

Begge steder var der tale om en særlig type torpedoer, som kunne fjernstyres via et kabel, som de trak efter sig på vej mod målet.

”Strandtorpedoerne” opbevaredes i camouflerede bunkers lige bag selve stranden med en betonsliske, der førte ud i vandet. Torpedoerne blev bragt ud i vandet på en lille firhjulet vogn, som blev trukket ud på tilstrækkeligt dybt vand ved hjælp af en håndvinde og betonblokke et stykke ude i vandet. Der var ni af disse anlæg.

Foto:6 meters afstandsmåler af italiensk fabrikat - fungerede sammen med de 4 15 cm kanoner på Hesbjergbatteriet

6 meters afstandsmåler af italiensk fabrikat - fungerede sammen med de 4 15 cm kanoner på Hesbjergbatteriet

Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

”Molebatterierne” rummede i alt 12 torpedoer og bestod af to gange seksaffyringssliske anbragt på træmoler i Nordhavnen.

Marts 1945: De sidste forholdsregler: Miniubådene, tankspærringen og forsvaret af vejene

I begyndelsen af 1945 beskæftigede ledelsen af den tyske marine sig fortsat med muligheden for en allieret landgang i Danmark. Ved tre lejligheder, hhv.19. januar, 25. januar og 15. februar 1945  forelagde den tyske flådechef, admiral Dönitz, Hitler for muligheden for en allieret landgang i Nordsjælland med et tysk tab af Sjælland som en uundgåelig følge. Dönitz vurderede ikke risikoen for at være overhængende, men anbefalede alligevel en yderligere udbygning af det nordsjællandske forsvar. [vi]

Resultatet blev overførsel af 90 enmandsubåde fra Jylland til Arresødallejren ved Frederiksværk i løbet af marts-april 45, starten på anlægget af en tankspærring tværs over Nordsjælland i marts og anlægget af en del forsvarsstillinger langs landevejene, primært i form af skyttestillinger på markerne.

De allierede kom som bekendt aldrig, og ingen af de foranstaltninger, der er omtalt i denne artikel, fik nogen betydning i praksis, - med mindre man da skal tillægge et tysk håb om, at forberedelserne alene holdt de allierede væk nogen vægt.

Foto:En lokal beboer, Carl Pedersen, siddende på en 75 mm. kanon ved Salgårdshøj efter befrielsen

En lokal beboer, Carl Pedersen, siddende på en 75 mm. kanon ved Salgårdshøj efter befrielsen

Foto: Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv

[i] Jens Andersen: Invasionsforsvar i Danmark 1940-45, 2007, s. 46 og 51

[ii] Andersen, anf.arb. ss. 207 og 379-

[iii] Andersen, anf. arb. 233 ff.

[iv] Stockholmark.ks. LXXVIa, Rapport af 25.5.1945, s. 1065.

[v] Andersen, anf. arb. s. 239 f.

[vi] Lagevorträge des Obebefehlshaber der Kriegsmarine vor Hitler 1939-1945, udg. Af Gerhard Wagner, München 1972, s. 632 (19.1.45), s. 639 (25.1.45) og s. 653 (15.2.45)

Denne side er tilføjet af Bjørn Verstege den 23/06/2010.

If you're already a registered user of this site, please login using the form on the left-hand side of this page.